Klubben er stolte over at have et herrehold i Danmarksserien og et i Jyllandsserien. Her er det et krav, at man har spillet volleyball før, enten på et motions- eller herrehold.
Hvis du er interesseret i herrehold, men er nybegynder eller kun lidt rutineret, så start på vores mix hold. Her kan du få mere rutine og herreholdet har fundet mange spillere her.
Holdet øver grundslag, lærer spilsystemer, øver samarbejde, kommunikation og taktik, imens de har det sjovt. De bliver udfordret på fysikken og på spilforståelsen. Træningen er en forbedring af dine færdigheder, samarbejde, nye finurligheder og taktik. Vi har humor, ambitioner og fællesskab i alt. Aldersmæssigt kan spillerne være mellem 20 og 60 år.
Vi forventer, at alle herrespillere med tiden får dommerkursus og vil bruge det, når klubben har brug for det. Det er sat i værk for de første. Vi forventer, at alle kan deltage med nogle løse eller faste træneropgaver for motion og ungdom.
Herrerne har fast træningstid mandage og onsdage i Dagnæshallen.